Beretninger - Positiv Forandring

Jeg møder mange dejlige og spændende mennesker i klinikken, og herunder kan du læse de tilbagemeldinger, som jeg har fået mulighed for at bringe på hjemmesiden. De fleste efter kun en enkelt hypnose session.

Fobier er i øvrigt noget at det nemmeste at arbejde med, og forsvinder typisk efter første behandling.

Spiseforstyrrelser, som bulimi, har jeg set forsvinde for altid efter en enkelt behandling. Hypnose er et meget kraftfuldt redskab, og fantastisk spændende at arbejde med!

Du kan træffe mig på tlf. 21 22 31 41. Indtal gerne en besked, og jeg ringer tilbage snarest muligt.



Rygestop

Jeg var den 23 juli, inde hos Positiv forandring. Jeg havde skrevet til hende(red. Jane), en lille uge i forvejen og hun var super hjælpsom til at finde tid til mig så hurtigt som muligt. Mit mål med besøget var at stoppe med at ryge. Jane var super behagelig og dejlig at snakke med. Og vi fik vendt min situation omkring rygning. Efter en lille snak, gik hun i gang med hypnosen. En meget positiv og spændene oplevelse at blive hypnotiseret. Her knap 4 uger efter er jeg stadig fri for røgen og har ingen planer eller trang til at komme igang igen. Så Jane får mine bedste anbefalinger. Og det største tak.

Mvh Ann, 22 år.


Sukkerafhængighed

Hej :)
Jeg var inde ved dig søndag den 6 marts. Det var ang. sukkerafhængighed.

Det er nu 3 uger siden jeg var inde ved dig, og jeg har tabt mig 6 kg på de 3 uger. Jeg har hverken spist slik, chips soda og andre usunde ting. Og jeg har det bare så godt. Er så stolt af mig selv. :)

Vil bare gerne sige mange mange tak for hjælpen. Håber det fortsætter og ellers ved jeg hvor jeg skal komme hen igen.

Rigtig god dag.

Venlig hilsen

Sandra Hansen


Højdeskræk

Kære Jane,

For nogle måneder siden gav du mig en behandling mod højdeskræk og du var ikke helt sikker på om den ville virke. Behandlingen var en gave fra min mand. Jeg kan fortælle dig, at den virkede. Jeg har krydset millennium bridge i London og set byen oppefra i London Eye uden den sædvanlige knude i maven. En enkelt gang har det knebet, men det hjalp at gentage mit mantra: du kan godt.

Så tak for det.

Med venlig hilsen

Irma.


Flyskræk

Hej. Kan du huske Mathias, som fik hjælp til flyskræk? Jeg vil lige fortælle hvordan det gik. På turen ned til Tenerife var han i starten meget nervøs, han talte uafbrudt mens flyet steg til vejrs. Efter ca. 30 min. gik han i gang med at tegne og kunne nu spise og drikke og slappe mere af. På hjemturen var der en tegnekonkurrence blandt passagerer, den der vandt kunne komme i cockpit, og se hvad der foregik der, og ja: Mathias vandt med en fuldstændig fantastisk tegning af flyselskabets logo, og gik med i cockpit og var der i ca 15 min. Kom ud med et kæmpe smil på læben. Så var den flyskræk overvundet. Mange tak for hjælpen. Hilsen Mathias' mor


Rygestop

En søndag i marts skulle jeg prøve at holde op med tobakken. Jeg skulle jo lige have en smøg, inden jeg gik indenfor!! Selvfølgelig var jeg noget skeptisk, men jeg havde god erfaring med hypnose, da min samlever var blevet kureret for flyskræk. Jane gav sig god tid til at spørge ind på, hvorfor jeg nu havde valgt at stoppe. Det blev senere brugt i hypnosen. Jeg er meget forbavset, da jeg overhovedet ikke har haft nikotintrang. Jeg har selvfølgelig nogle vaner, men jeg tar en dyb indåndning i stedet for. Mine løbesko er kommet på igen, så jeg forventer, jeg igen kan more mig med det. Jeg har før prøvet med plaster, men jeg røg bare endnu mere. Jeg er meget taknemlig for, at jeg igen får chancen for et bedre og sundere liv.

Carl-Erik.


Afhængighed af slik

Hej Jane Jeg har ikke spist slik i 11 dage, kan ikke forstå det :-) har kun kunnet holde det i 3-4 dage inden jeg gik til dig :-) så mange tak.

God søndag!

Mvh Charlotte


Angst for at køre på motorvej

Hej Jane

Tusind tak for god og helbredende behandling!!

Der er nu gået en lille uge, og jeg har været på motorvej 2 gange. Første gang var i tirsdags, hvor jeg skulle alene af sted på job i Hjørring. Jeg havde stadig lidt i halsen, der snørede sig sammen og en anelse hjertebanken, men ikke i den grad som jeg har været vant til. Og jeg kørte endda hjem i vores lille bil som jeg ikke er så tryg i i forrygende regnvejr, helt rolig ved situationen. Flere holdte ind i nødsporet, men jeg kørte trods den kraftige regn uden afbrydelser til Aalborg, dog var farten afpasset efter forholdene..

I dag kørte jeg til Sæby sammen med min mand, og der kom jeg op på 120 km/t, også uden at se for meget på speedometeret, men også med lidt hjertebanken i begyndelsen. Jeg er lidt i tvivl om, om det går væk med tiden, eller om jeg skal have endnu en tur nede hos dig?

Men det er helt sikkert blevet meget bedre, selv min mand synes der er sket store forandringer, så det er bare så dejligt! Tusind tak;-)

De kærligste hilsner og tak fra

Pia


Trang til søde sager - 5kg på 5 uger efter to sessioner

Hej Jane På søndag er det 5 uger siden, jeg var ude ved dig første gang. Jeg var meget skeptisk overfor hypnosen, og om det ville kunne hjælpe mig. Jeg kunne spise slik hver aften og alt andet som var usundt, for det smagte godt og jeg fik det godt af det. Men nu er det slut, heldigvis.
Jeg er blevet vildt overrasket. Jeg har tabt mig 5 kg på de 5 uger, som snart er gået. Derudover har jeg fået meget mere energi til alt det daglige. Jeg er begyndt at løbe 3 gange om ugen og har det bare super godt. Jeg spiser masser af friske grønsager hver dag og frugt. Jeg er blevet rigtig glad for mig selv igen. Det er så længe siden, at jeg har haft det sådan. Jeg er dig dybt taknemmelig. Selv min mand siger, at han kan mærke på mig jeg er blevet en anden person. Det med at jeg får respons fra min omgangskreds, det er meget vigtigt for min selvtillid, jeg kan komme helt op og " flyve " når jeg får kommentarer som, hvor ser du bare godt ud Karina. Det har været det hele værd. Du skal have rigtig mange tak for din hjælp.

Knus Karina


Flyskræk

Det gik rigtig godt. Da vi lettede fra Aalborg var jeg lidt bange, men det var slet ikke i samme grad som før. Landingen i Tyrkiet gik godt, og da vi skulle hjem, gik det super godt. Jeg sad og kiggede ud af vinduet og nød solopgangen. Det var virkelig en god tur. Jeg var afslappet under hele turen. Jeg er mega glad for, at du kunne hjælpe mig til at nyde min ferie.

Anne-Mette


Præstationsangst

Hej Jane

Lige lidt feedback på hvordan min eksamen gik.

Jeg må sige at jeg følte mig meget mere sikker på mig selv, end jeg ellers ville have været. Jeg havde en tro på, at det nok skulle gå. Godt nok rystede jeg lidt lige inden jeg skulle ind og blev lidt tør i munden, men ikke noget i sammenligning med hvad jeg normalt oplever.

Selve eksamen gik godt, og den foregik under en ret afslappet atmosfære.

Så tak for hjælpen. Jeg har en tro på, at din hypnoseseance har hjulpet mig.

Anonym mand


Fobi, angst for at køre over broer

Hej Jane.

Som lovet vil jeg her lige fortælle lidt om mine oplevelser, efter jeg blev hypnotiseret hos dig. Jeg henvendte mig til dig, fordi jeg havde en skræk for at køre over broer. En skræk som, i flere år, har gjort, at hver gang min familie og jeg skulle planlægge eksempelvis ferier, så var vi nødt til at tage hensyn til, om vi skulle over en bro eller ej. For hvis det var tilfældet, så måtte vi enten finde en anden måde at komme frem på eller også måtte vi blive hjemme. Hver gang jeg blot overvejede at skulle køre over en bro, begyndte mit hjerte at banke, og jeg begyndte at svede i hænderne. Flere gange, når vi kørte over en bro, endte det med at tårerne, ganske ufrivilligt, løb ned ad kinderne.

Mange er de gange, hvor jeg har overvejet at gøre noget ved min fobi. Men så har jeg alligevel altid blot slået det hen og sagt til mig selv, at jeg bare var hysterisk.

En dag kom min mand hjem og tilbød mig en bustur til Bornholm. Herligt vil mange sikkert tænke, men min første tanke var: Hvordan kommer jeg derover? Jeg tænkte allerede på alle de broer, 4 hver vej, som jeg skulle passere. 8 i alt!!! Glæden, ved at skulle af sted, blev hurtigt afløst af tvivl og dumme tanker.

Jeg havde fulgt med i nogle programmer på tv 2, der handlede om, hvordan folk med fobier var i hypnose, og jeg var dybt fascineret over, hvilken virkning hypnosen havde haft på de medvirkende.

Derfor besluttede jeg, at jeg ville gøre noget ved min fobi. Den skulle ikke bestemme, om jeg skulle til Bornholm eller ej.

Jeg kontaktede Jane og fik en tid. Spændt mødte jeg op og vi snakkede bl.a. om, hvad jeg troede kunne have udløst min fobi. Efter den lille snak begyndte seancen.

Det blev en meget speciel oplevelse, som jeg næsten ikke kan beskrive, og jeg forlod din klinik med et håb om, at du havde hjulpet mig, men også med en undring og en skepsis over, om det mon havde gjort en forskel. Det mest interessante var for mig at se, at hvad jeg troede, var årsagen til min fobi, ikke var det, vi fandt frem til under hypnosen.

I ugerne op til vores tur til Bornholm havde jeg en fin fornemmelse i maven, hver gang jeg tænkte på turen. Ingen trælse tanker om hvordan jeg skulle komme over broerne.

Dagen kom, hvor vi skulle køre i bus til Bornholm. Normalt ville jeg, allerede i dagene inden køreturen, have tænkt over hvordan broerne, Vejle fjord-, Lillebælts-, Storebælts- og øresundsbroen så ud, men denne dag var anderledes.
Jeg kørte af sted uden hjertebanken og uden sved i hænderne. Da vi nærmede os Vejle, kunne jeg alligevel ikke holde til at se ud af vinduet og besluttede derfor, at rulle gardinet for. Jeg var en lille smule anspændt og havde lidt sved i hænderne, men ingen hjertebanken og ingen tårer. Jeg tænkte meget på de ord, som du havde sagt under hypnosen. Om hvordan jeg gerne ville have, at kørslen skulle være. Rolig, sikker og tryg.

Vi var hurtigt ovre og næste bro nærmede sig. Denne gang var gardinerne stadig rullet for, men jeg opdagede først, at vi var ude på broen, da vi var midt på den. Så skulle Storebæltsbroen, den jeg frygtede allermest, overvindes. Jeg havde fundet et blad og sad og løste kryds og tværs, mens vi kørte over. Så manglede blot den sidste. øresundsbroen. Da vi nærmede os, besluttede jeg, at det her ikke kunne være rigtigt, og at jeg selv ville bestemme, hvordan jeg ville have det. Jeg hev gardinet til side og sad og så ud på broen, inden, under og efter vi kørte over den. Og jeg nød udsigten.

Det var en fed fornemmelse at have kørt over 4 broer uden at være bange og utryg. Uden at alle tanker kun skulle kredse om, hvordan det ville gå.

Tilbage er kun at sige, at hjemturen var en stor succes. Jeg så ud over vandet, hver gang vi kørte over en bro, og jeg følte mig virkelig som en helt, der havde vundet en kæmpe sejr over mig selv. En pragtfuld fornemmelse.

Tusind tak for en rigtig god behandling. Når jeg lige nu tænker på at køre over en bro, så sker det uden hjertebanken, men med en forventning om det jeg skal nå fremover, nu når jeg jo er fri til at køre rundt i hele Danmark.

Mange glade hilsner Pia


Præstationsangst

Hej Jane

Mødet i onsdags gik fint. Jeg endte med at tage det ret roligt og dagligdags - dejligt. Foreløbig tak for hjælpen.

Anonym kvinde


Rygestop

Hej Jane

Jo tak, det går bare skide godt. Jeg har nu været røgfri i 2 dage. Så det er bare møg lækkert :o) Jeg vil ikke sige, at lysten er helt væk... men angsten for ikke at have smøger i huset er væk. Nu venter jeg bare på, at lysten forsvinder fuldstændig.
Jeg har allerede fået en meget bedre vejrtrækning, og hoster ikke i nærheden af hvad jeg gjorde før. Utroligt efter 2 dage ikk ???!!!! Nu kan jeg bare ærgre mig over jeg ikke kom til dig noget før :o)

Kærlig hilsen

Gitte


Foredrag

Jeg er skeptiker af natur og har aldrig haft meget fidus til hypnose ‐ andet end at det er god underholdning. Ved en aften hos Morgendagens Heltinder oplevede jeg Jane hypnotisere et andet menneske, og jeg måtte helt og holdent overgive mig. Hun ER dygtig, og hendes klient var i trygge hænder, og - er jeg sikker på - fuldstændig kureret for sin fobi. Efter den aften vil jeg ikke tøve med at gå til Jane, hvis jeg selv skulle få problemer.

Venlig hilsen Katrine


Angst for at køre bil

Hej Jane.

Tak for dit nyhedsbrev.

Jeg er meget imponeret over hypnosen. Jeg har været ude at køre i min bil flere gange siden. Dog er det blevet i det små, for stille og roligt at blive tryg ved det, men jeg har ikke en bange fornemmelse med det mere. Det er helt forsvundet, og jeg er overbevist om, at jeg om få måneder nok skal høre mig selv sige "det er mig der kører".

Så 1000 tak for hjælpen.

Jeg overvejer meget kraftigt at komme igen til en hypnose, da jeg ikke har følt mig så psykisk ovenpå i meget lang tid. Det var en meget god oplevelse.

Hilsen Eva


Stress

Hej Jane

Jeg synes blot jeg ville give dig lidt "positiv feedback" ovenpå den lørdag for nogle uger siden, hvor vi havde en session.

Det har været ganske forbavsende og helt utroligt positivt at mærke effekten. Jo, der har da været enkelte dage der lignede "de gamle dage", men samlet set er det en helt anden livskvalitet jeg oplever. I stikord...

Bedre søvn, sover tungere, dybere og mere langvarig. Sov til 10.30
en dag - det er ikke sket i mange år :-)
Jordforbindelse & kan mærke mine ben
Sandsækkene omkring benene og sindet er væk
Stort set ingen "stress-tanker" og har let ved at fokusere. Stadig lidt
småtics, men langt mindre og dage helt uden
Meget mere energi, både i mængde og kvalitet
Kan trække vejret ned i maven
Er mere nærværende

Ja, jeg kunne blive ved.... Det glæder mig hver dag, og det er faktisk lidt "skræmmende" at vende sig til og tro på, at livet kan dreje så relativt hurtigt. Efter lidt for mange af de gråmørke dage over lang tid.

Jeg er sikker på, at der er mere at hente og forløse - men lige nu glæder jeg mig bare over "drejningen".

Det har i sandhed været "positiv forandring" og vil du bruge mine inputs som anonym case, gør du bare det. Det har været noget af det mest effektive og konkret støttende jeg har oplevet - skønt med en positiv mental hånd i ryggen.

God weekend og mange hilsner.

Anonym mand


Eksamensangst

Hej Jane

Det er nu et par måneder siden, jeg var hos dig sidst. Jeg har nu haft tid til, at mærke virkningerne af hypnosen mod min eksamensangst, og det har virkelig hjulpet mig. Allerede efter første behandling hos dig skete der forandringer, og nu her efter 3 behandlinger er der virkelig sket meget.
Det eneste jeg fortryder er, at jeg ikke fik gjort noget ved angsten før nu. Det at gå til eksamen, eller på anden måde skulle fremlægge noget overfor andre, kunne før slå mig helt ud. Nu mærker jeg ikke angsten, som var der før, hvor jeg blev svimmel og tit begyndte at græde, hvis jeg skulle fremlægge noget. Nu stiller jeg mig bare frem, og melder mig til tider endda frivilligt til at stå frem. Det er helt utroligt.

Jeg er super glad for, at du kunne hjælpe mig.

Venlig hilsen Thea


Skilsmisse

Jeg gennemgik en noget hård skilsmisse, og havde forsøgt mig med flere forskellige slags samtalebehandlinger, dog uden det store resultat. Jeg besluttede mig for at prøve at lade mig hypnotisere ud af min skilsmisse-krise.
Resultatet var forbløffende. For det første havde jeg, da jeg gik ud fra behandlingen, det mest fantastiske overskud. jeg følte mig lettere i sindet og hjertet, og gik derfra med en helt anden form for tro på, at tingene nok skulle gå.
Især tanken om kontakt til min eks, havde plaget mig, og det generede mig meget når folk spurgte til ham, og om hvor vidt vi var på talefod. Efter hypnosen oplevede jeg, at jeg i meget højere grad var fuldstændig ligeglad. Ligeglad med min eks, ligeglad med at folk spurgte, stort set ligeglad med alt det, der før hypnosen havde voldt mig så mange tanker og bekymringer.
Næste gang der melder sig en krise, hopper jeg over samtalebehandlingen, og direkte til hypnose.

Anonym kvinde


Socialfobi

Hej Jane
Jeg har det betydeligt bedre, end da jeg startede ved dig. Der er stadig lidt angst i forhold til at skulle fremlægge overfor andre, men hverdagsting som at spise med andre, og handle ind og sådan, det er ikke noget jeg tænker over mere, og kommer jeg til at stå i en lang kø, så får jeg det ikke dårligt, så det er super!
Jeg er ikke i tvivl om, at du har hjulpet mig, og tror kun det vil blive bedre med tiden, og at der er sat en proces i gang. Tror min hjerne lige skal vænne sig til de nye ting, nu hvor jeg har tænkt så meget på det andet i så lang tid.
Mange tak for hjælpen, jeg har fået det rigtig godt, og det er jeg meget taknemmelig for.

Anonym mand


Frigørelse fra søde sager

Hej Jane

Jeg vil bare sige dig tak for en ubeskrivelig dejlig oplevelse hos dig. Det var bare så godt at opleve. Jeg har det bare så godt, og hver gang jeg kigger på himlen, får jeg en lykkefølelse og kan bare ikke lade være med at smile. Jeg har ikke spist slik siden, har egentlig ikke lyst til at spise det, så det virker. Jeg håber bare det bliver ved, men ellers ved jeg jo, hvor jeg skal hen. Jeg har fortalt om min forunderlige oplevelse med at være i hypnose, og mange får lyst til at prøve.

Hilsen
Judith


Angst for motorvej

Hej Jane

Ja, jeg vil lige fortælle dig, hvordan det er gået. Jeg har lige været på skole i 3 uger, og har kørt på motorvejen hver dag incl. tunnel..... Og det er gået ud over al forventning, jeg kommer aldrig til at elske at køre på motorvej, men det er bare gået så godt, og jeg føler mig mere afslappet, når jeg kører derpå. Så jeg vil gerne sige mange tak for hjælpen.

Mvh. Dorte


Flyskræk

Hej Jane.
Tak for din mail, jeg vil lige fortælle, at jeg havde en rigtig god tur til Skotland, der var ingen problemer med at flyve.
Jeg siger tak for hjælpen.
V H. Karen


Flyskræk

Hej Jane.

Jeg kan med glæde fortælle at hypnosen hjalp! Jeg var meget nervøs inden selve flyveturen, også mere end jeg normalt er. Jeg ved ikke om det var fordi jeg var spændt på, om det mon virkede eller hvad det kan være, men i hvert fald så forsvandt nervøsiteten så snart jeg satte mig i flyet. Jeg var helt rolig og tog faktisk mig selv i at smile, da jeg mærkede den første smule turbulens.

Tusind tak for hjælpen!

Venligst, Lykke


Rygestop

Hej Jane.

Det er gået godt. Det falder mig i hvert fald meget lettere ikke at ryge. Det er som om - at jeg før tænkte på mig selv som en ryger, der prøvede at holde op, og nu tænker jeg på mig selv som ikke-ryger. Så når jeg kommer i tanke om at ryge, så har jeg egentlig ikke trangen og glemmer det hurtigt igen.

Vh. Britt

Vægt-reduktion


Hej Jane
Det går indtil videre fint, jeg har kun spist sundt og fået motioneret lidt, og føler også jeg har mere overskud til det huslige herhjemme. Så håber jeg bare, det varer ved.

Det går stadig fint her i dag, masser af energi og gåpåmod:-) Meen, det var lidt svært i aftes ikke at spise noget efter aftensmaden, da det blev tv-tid, så jeg valgte en fedtfattig dessert, og det var jeg helt tilfreds med.

Mvh. Christina


Regression til tidligere liv og sceneskræk

- To gange har jeg været ude ved Jane, og begge gange blev oplevelsen helt anderledes og meget bedre end forventet. Jeg er kommet hjem med rigtig godt udbytte og en meget interessant oplevelse begge gange, og ved jeg skal afsted en tredje.

Rigtig god fornøjelse. Anne Mette


Flyskræk

Det er okay at flyve - disse ord fløj 100 gange igennem mit hoved for 14 dage siden, da jeg sad i et fly på vej til Spanien - jeg havde nemlig været i hypnose hos Jane - en dejlig, lækker oplevelse som åbenbart kunne give mig en ro.

Jeg har fløjet mange gange - simpelthen fordi det er nødvendigt hvert år for at komme til sydens sol og varme på relativ kort tid - men hvert år starter min ferie allerede en måned før vi skal afsted med en snigende hovedpine og mavepine. En angst der kommer ganske langsomt og giver mig rysteture bare ved tanken om, at jeg skal flyve.
Natten til flyveturen plejer jeg ikke at sove. Indtjekning i lufthavn bruger jeg gerne til at studere alle medpassagerer - er der mistænkelige personer med? På vej op i flyet ryster mine ben, så jeg faktisk døjer med at gå. Ved aflevering af billet tjekker jeg lige alt personale - kan man mon stole på dem? Vil du have vinduespladsen? Nej tak, jeg sidder yderst, så kan jeg lige tjekke personalet på hele turen, om de virker, som om der er noget galt. Piloten vil jeg egentlig også godt lige hilse på (det er dog aldrig lykkedes mig).

Når vi så er i luften bruger jeg tiden på at studere alle - er der fare? Tegn på fare? Hvorfor blinker den lampe? Hvad er det for en lyd? Hvorfor taler de der stewarder ikke dansk - jeg kan ikke forstå dem. Hvad nu hvis der er noget galt? Tre timer i en flyver på den måde giver spændinger i hele kroppen.

Naturligvis lander vi altid i god behold. 10 dages ferie - dejligt - altså lige bortset fra at vi skal samme vej retur, og det bruger jeg så de sidste fem dage af ferien på at fantasere om til meget stor gene for min famile og venner, der er med på ferie.

Sommerferie 2008 var helt anderledes efter mit besøg hos Jane. Jeg kom dog først ud til Jane dagen før, vi skulle afsted - det var da dumt. Der havde jeg haft det dårligt i flere uger med ovenstående symptomer.
Efter seancen fra Jane tog jeg hjem. Jeg vidste ikke lige hvordan jeg havde det, men jeg følte mig meget afslappet. Jeg sov hele natten. Tænkte ikke på at flyve på vej til lufthavnen. Gik stille og roligt rundt efter indtjekning og ventede bare på vi skulle afsted - fordi jeg glædede mig. Vi kommer ind i flyet og tænk, så er vi forsinket en hel time. Jeg tog det stille og roligt - fik læst lidt af en bog og var ikke bange, kun irriteret over at vi nu mistede en time ved poolen den første dag. Det var en meget mærkelig fornemmelse, at det var den følelse der kom frem - min familie holdt øje med mig, for de vidste bare fra de andre gange, at forsinkelser, det er det værste Irene kan blive udsat for, nu bliver hun bare endnu mere nervøs. Jeg var ikke bange. Jeg satte ikke neglene i sædet foran hverken på vej op eller ned. FOR JEG VAR IKKE NERVØS -DET ER OKAY AT FLYVE.

Jeg havde en dejlig ferie. En eneste gang tænkte jeg på, at jeg skulle retur, og det var altså fordi min mand spurgte, om jeg havde det godt med vi skulle samme vej tilbage. Han er jo slet ikke vant til, at ferien skal foregå uden min angst for at flyve.

Hjemturen gik også fint - der var lidt turbolens, som gjorde jeg blev lidt bange, men slet ikke i den grad jeg plejer. Normalt ved turbolens har jeg tjekket nødudgange, hvor er redningsvesten og døren til piloten. Denne gang lænede jeg mig tilbage med sætningen. Det er okay at flyve.

Irene


Personlig udvikling - indre barn

Det var helt fantastisk. Jeg havde gennem længere tid prøvet at løse nogle personlige udfordringer - forgæves. Jeg sad fast. Så hørte jeg om Jane og hendes hypnoterapi. Jeg var noget skeptisk. Hvad var det nu for noget: hypnose og terapi på en og samme tid. Tog mod til mig, og pludselig sad jeg i en behagelig lænestol og følte mig helt tryg. Med sin rolige og varme stemme førte Jane mig sikkert og trygt gennem seancen. Ikke noget "hokus pokus", men dybt professionelt. Efter seancen var jeg lettet - havde fået hul igennem - for første gang nogensinde.

Hypnoterapien hjalp mig i mit forsøg på at blive et helt menneske. Et menneske, som på den ene side tør at være svag og hjælpeløs og på den anden side umådelig stærk. Den åbnede op og hjalp til en dybere personlig forståelse, som jeg dagligt bruger i mine bestræbelser: at være et menneske fyldt med kærlighed.

Tænk positivt
Idea Santos, 48 år, kvinde




Tag det første trin fuld af tillid, du behøver ikke at se hele trappen. Tag blot det første trin.
- Martin Luther King