Session

Hvad ønsker du dig, hvad er dit mål, hvilken forandring vil du gerne opleve?

Problemer har det med at tårne sig op, så vi kun ser dem og ikke de muligheder, der ligger lige for. Det gælder om at gribe chancerne, når de byder sig. Det får du hjælp til gennem hypnose.

Sessionen starter med en indledende samtale, hvor vi præciserer målet. På baggrund af dine ønsker, finder vi sammen frem til, hvad der skal arbejdes med under hypnosen. Hvis du kan forestille dig en ønsket tilstand, har du også de ressourcer, der skal til, for at opnå den.

I trancen bruger jeg dine egne ord fra interviewet. Trance er slet ikke mulig, hvis hypnotisøren kommer med forslag, som ikke stemmer overens med klientens værdier.

Der er også mulighed for at arbejde udelukkende med NLP teknikker.

”Fantasien er alt. Den er forpremieren på livets kommende tiltrækninger.”
- Albert Einstein