Hypnoterapi

Jeg praktiserer moderne hypnose. Alle kan hypnotiseres med denne form, da den indeholder såvel direkte som tilladende suggestioner, dvs. forslag til forandring. En session med hypnoterapi varer 1-1,5 time, og den indledende samtale danner baggrund for det arbejde, der udføres under trancen. Det ubevidste sind behandler informationerne, og finder løsningen på dine problemer, kun til dit eget bedste.

Hvad siger klienterne? Læs mere om, hvor behageligt en forandring kan indtræde efter hypnoterapi, og hvordan det opleves under Beretninger.

Hypnose er en blid terapiform, hvor der skelnes mellem det bevidste og det ubevidste sind. Forandringen indtræder let og behageligt og i klientens eget tempo.

Trance

Trance er en helt naturlig tilstand, som du oplever flere gange hver dag. Den døsighed, du kan mærke, når du lige er vågnet, eller hvis du falder i staver. En ændret tilstand, som følelsen af at leve sig ind i en god film. Nogle mennesker tror, at de er “helt væk”, når de er i trance. Det er ikke tilfældet. Klienten sidder eller ligger behageligt i en stol under hele sessionen, og sover på intet tidspunkt. Det er meget naturligt at gå ind og ud af trance igennem forløbet, og du vil til enhver tid kunne rejse dig og gå. Det er dog de færreste, der får lyst til det. De fleste mennesker, som har prøvet hypnose, oplever en meget behagelig og afslappet tilstand.

Trance kan beskrives som en mental tilstand, hvor sanserne er åbne og sindet modtageligt for positiv forandring. Her er vi i direkte kontakt med underbevidstheden – eller den følelsesmæssige del af hjernen – som er forbundet med kroppen via det autonome (selvkørende) nervesystem.

Vi er alle, hvad programmeringen i vores underbevidsthed tillader os at være. Hvis den ser os som overvægtig, så bliver vi overvægtige. Hvis den ser os som rygere, så ryger vi, og sådan fungerer det også med mange andre problemer. Ved at bruge hypnose har vi mulighed for at komme i kontakt med det ubevidste sind og omprogrammere os selv til, hvad og hvordan vi ønsker at være!

Under hypnosen er tankerne, dit bevidste sind, sat “på hold”, og dermed får dit ubevidste sind ro til at udføre forandringsarbejdet.

Loven om tiltrækning - "The Secret"

Loven om tiltrækning – “The Secret”

Som en magnet tiltrækker vi det, der optager vores tanker og følelser. Det forklarer vigtigtheden af at være opmærksom på den daglige “selvsnak”, som udnyttet positivt kan blive en fantastisk hjælper.

I hypnose kan vi påvirke det ubevidste sind med hjælpsomme og positive suggestioner, mens de automatiske tanker midlertidigt er sat ud af funktion. Så her er en enestående mulighed for at tiltrække det, du drømmer om i livet, indenfor menneskelige relationer, arbejdsliv, helbred og velstand.

Sammen, og hver for sig, kan hypnoterapi og NLP blidt og effektivt gøre en forskel for dig, der ønsker personlig udvikling. Teknikkerne egner sig fint til både små og store problematikker i hverdagen.

NLP

Hypnoterapi kan også kombineres med forskellige NLP teknikker, som er meget effektive og forstærkes af trancetilstanden. NLP står for:

Neuro – fordi vi opfatter verden via sanserne og nervesystemet

Lingvistisk – fordi vi tænker og udtrykker os via sproget; ord og kropssprog

Programmering – fordi vi bearbejder og strukturerer vores indtryk og påvirkninger

Neuro Lingvistisk Programmering handler om det, vi alle sammen går rundt og gør – hele tiden! – NLP beskriver, hvordan vi kommunikerer med hinanden, og den sammenhæng der er mellem vores tanker, kropssprog og adfærd. NLP handler også om vores indre kommunikation i form af de indre billeder, lyde, kropsfornemmelser og “selvsnak”, som hele tiden foregår inden i os.

Studier af succes. NLP er skabt af Richard Bandler i midten af 70’erne ved at studere mennesker, som opnåede fremragende resultater inden for blandt andet kommunikation og terapi. Men også personer som for eksempel Walt Disney. NLP er altså en psykologi, som i sin filosofi bygger på idéen om, at mennesket fra naturens hånd er excellent, og hvor vi, sammen og hver for sig, kan realisere hele vores potentiale. Med NLP kan vi frigøre de nødvendige ressourcer.

NLP er et grundigt, gennemtænkt og afprøvet system, der tager udgangspunkt i DIN model af verden. Brugt i hypnose kan det forandre tillærte handlemønstre og din opfattelse af dig selv, og andre. Dine ønsker og mål KAN blive til virkelighed!

Brug hypnose til behandling af f.eks. fobi for bier.
Fobier er noget af det nemmeste at arbejde med og slipper gerne under første hypnose.

Inspiration

Mennesker laver landkort.

Landkortet er ikke det samme som landskabet.

Mennesker reagerer ud fra deres model af verden og ikke ud fra virkeligheden selv.

Nogle landkort ligger uden for bevidstheden.

Der er en positiv hensigt bag enhver adfærd.

Den person eller part, som er mest fleksibel i et system, har størst indflydelse.

Betydningen af en kommunikation er den respons, den fremkalder.

Mennesker har allerede de ressourcer, de behøver, for at nå deres mål.

Det er den enkeltes relation til en situation eller oplevelse, der skaber betydningen og ikke situationen eller oplevelsen i sig selv.

Positive forandringer fremkommer ved at tilføre ressourcer.

Enhver situation indeholder flere valgmuligheder, så hvis noget ikke virker – så gør noget andet.

Det er dig, der styrer dit sind og dermed dine resultater.

Kontakt

Jane Christensen
Positivforandring.dk
Moderne Hypnose i Aalborg

Tlf. 21 22 31 41
Mail: jane@positivforandring.dk
Adresse: Vesterbro 18, 2 sal tv. 9000 Aalborg


Besøg mig på Facebook