Hvad er angst?

Generaliseret angst eller bekymringsangst, som det også kaldes, betyder at personer med angst kan have problemer med at bekymre sig om mange hverdagsting som f.eks. økonomi og helbred samt frygte ulykker. Angsten giver en følelse af usikkerhed og indre uro i kroppen, som det kan være svært at tænke væk. Angst kan være invaliderende for den enkelte, og betyde nedsat livskvalitet, da tankerne og bevidstheden er bundet op på forestillinger om tænkte problemer og, som følge deraf, ofte også lavt selvværd.

Eksamensangst, præstationsangst eller utryghed i sociale situationer?

I studie- eller arbejdssammenhæng kan angst og usikkerhed være meget generende. Det kan fylde i dage, uger, ja måske måneder op til selve dagen. Med hypnose kan du overvinde angsten, og præstere dit bedste i situationen. Du kan finde ro i tiden optil eksamen, mødet eller præsentationen. I private rammer kan det sociale også være et problem. “Hvad tænker andre om mig?” Så overvej om du vil lade hypnosen give dig mere livskvalitet i sociale sammenhænge, så det bliver nemmere at være med i samtalen, nemmere at tage kontakt til andre.

Frygt definerer jeg som den tilstand der opstår efter en konkret hændelse, som har været skræmmende eller udfordrende.

Fobi

Det er meget ubehageligt at have en fobi, til gengæld er det noget af det nemmeste at arbejde med i hypnose. En fobi kan synes at være medfødt eller den kan opstå ud af det blå efter en hændelse, hvor sindet måske lavede en forkert kobling. Den kan også skyldes, at klienten som barn har set en forælders fobi. Uanset, så findes der en særlig NLP teknik til det, og den virker for langt de fleste første gang. På mine foredrag demonstrerer jeg gerne fjernelse af fobi, uden at følge op med hypnose, alligevel virker det. På klinikken laver vi selvfølgelig hypnose efter NLP, med mange positive og motiverende forslag til sindet.

Under fobier hører tandlægeskræk, flyskræk, angst for edderkopper, hvepse, hunde, slanger m.m.

Hypnoterapi mod angst og fobier

Med hypnose og NLP teknikker kan vi opløse den situation eller det vilkår der dannede grundlag for angsten og tilføre tryghed og ro. Under den indledende samtale fortæller klienterne om de fysiske og psykiske symptomer, som typisk er hjertebanken, panik, svedige håndflader, åndenød og frygt. Tit er det uforståeligt for klienten, den reaktion der kommer, for det er irrationelt, og selvom de godt ved at det ikke er farligt feks at se en slange på TV, så reagerer kroppen alligevel voldsomt. En fobi kan være meget styrende i klientens liv. Eksempelvist var en ung pige bange for snegle og kunne derfor ikke gå i skole, når det havde regnet. Den NLP jeg har så god erfaring med sætter ind på at slette følelsen ved at vi finder 3 trygge situationer som modvægt. En anden måde er i hypnosen at gå tilbage til den hændelse, der skabte fobien og løse op for den ved at ændre oplevelsen.

Mange siger efter hypnosen, at sjældent har de følt sådan en lethed og ro., at det er som at have stillet en tung rygsæk fra sig. Når angsten slipper giver det mere energi og overskud, glæde og frihed.

Du kan læse mere om de forskellige problematikker hypnose kan behandle her.

Priser

Hypnose med NLP
Første session 1.000 kr. (ca. 90 min.)
Efterfølgende sessioner 800 kr. (ca. 60 min.)
Rygestop 1.200 kr. (ca. 90 min.)

Acces Bars med Healing 500 kr. (ca. 75 min.)

Betaling kontant eller MobilePay 59 773

Kontakt

Jane Christensen
Positivforandring.dk
Moderne Hypnose i Aalborg

Tlf. 21 22 31 41
Mail: jane@positivforandring.dk
Adresse: Vesterbro 18, 2 sal tv. 9000 Aalborg